//I 1970erne er fronterne hårdt trukket op. Der er politik i alt også i teateret. Som er et våben i klasse- og kønskampen Teateret bliver farligt og rykker ud på gaden, ligesom mange andre danskere, der bruger det offentlige rum til at udtrykke deres vrede og kritik. I slutningen af årtiet begynder Kirsten Delholm og Billedstofteateret til gengæld at skabe forestillinger til museer og andre ikke-teaterscener. Uden ord og musik.//