Digteren ønsker at skrive, men det er svært at skrive, når man er sulten. Samtidig har digteren sin stolthed, så han ønsker ikke hjælp eller at har medlidenhed med ham. Når han endelig har penge, giver ham dem til andre trængende. Men efterhånden som tiden går, får digteren mindre og mindre til sig selv. Han opfører sig komisk - måske pga. sin stolthed, måske pga. sin sult. Digteren bliver forelsket, men samtidig kan han ikke håndtere sin kærlighed overfor en fin dame. Damen er ellers også interesseret i ham. Digteren begynder efterhånden at opfører sig ubehageligt overfor alle mennesker han møder.